For pædagoger, lærere og andre faggrupper

Du oplever måske børn som mistrives, er kede af det, ukoncentrerede, trætte. Børn der ikke er indlæringsparate, måske uroskabende, eller ikke vil i skole. Samtidigt oplever du måske vanskeligheder med at skabe og opretholde et sundt og givende læringsmiljø, og måske stress og mistrivsel ved dig selv eller blandt egne kolleger, som gentagende gange kommer til udtryk ved at kollegaer bryder sammen i forberedelsen, eller bruger rummet som ventil for frustrationer over pres fra børn eller forældre, eller over rammer og forhold der gennem de seneste år har presset både børn, lærere, pædagoger og andre faggrupper, der dagligt arbejder med børn. Reformer, tiltagende krav om læringsplaner, dokumentation, inklusion, og meget mere, har gennem de seneste år medført tiltagende pres på både børn og voksne. Og man må jo spørge sig selv: ”Hvis vi som voksne kan have vanskeligt ved at være i det uden at reagere med stress, hvordan skal børnene så kunne?”

Stress ”smitter”, desværre. Og det kan ”smitte” børn, hvis deres forældre er stressede, men også hvis du selv, eller kollegaer er stressede. Stress ”smitter”, gennem adfærd og reaktionsmønstre fra andre omkring barnet, der måske er stressede. Det kan være forældre der selv er stressede, og reagerer med øget irritabilitet, og kropslig uro og rastløshed. Hvis forældre eller andre voksne omkring børnene har et stresset nervesystem, vil barnets nervesystem kunne stresses, da børns nervesystem løbende reguleres ved forælderen og andre voksne omkring barnet.

Der er mange årsager til, at børn kan være stressede. Stresssymptomer opstår altid i samspillet mellem organismen og omgivelserne, altså i samspillet mellem organismens individuelle dispositioner og forhold i omgivelserne. Eller for mennesker, måske nærmere sagt, mellem os, med vores særlige personlighedsrelaterede træk, vores personlighedsmæssige forankrede mønstre i måder at tænke-, føle- og handle, osv., og i samspil med noget i omgivelserne. Man kan her tale om, at der er nogle indre stressorer, og nogle ydre stressorer.

StressVedBørn.dk - Vestergade 16, 2.sal

7500 Holstebro - Danmark - CVR-nr.: 37653705

  • Facebook Social Icon